Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Mogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ned paa hende. Ja, hun var nu engang be-
gyndt paa det, saa hun maatte blive ved, og
samlede blev de; men saa talte hun rigtignok
heller ikke til Mogens en lang, lang Tid, ja
saa’ ikke engang til den Side, han var. Men
de maatte være bievne forligte, thi da de paa
Hjemvejen kom til Egen igen, gik Kamilla
hen under den og saa’ op i dens Krone, trip-
pede fra den ene Side til den anden og slog
ud med Hænderne og sang, og Mogens maatte
gaa hen i Hasselbuskene og se, hvorledes han
havde taget sig ud. Med ét løb Kamilla hen
imod ham, men Mogens faldt ud af Rollen
og glemte baade at skrige og løbe, og saa er-
klærede Kamilla leende, at hun var meget
misfornøjet med sig selv og at hun ikke havde
tiltroet sig den Dristighed at blive staaende,
naar saadan et forfærdeligt Menneske, og saa
pegede hun paa sig selv, kom stormende imod
hende. Men Mogens erklærede, at han var
meget godt fornøjet med sig.
Da han mod Solnedgang skulde hjem, fulgte
Justitsraaden og Kamilla ham paa Vej. Og
da de gik hjemad, sagde hun til sin Fader,
at de vist burde bede det ensomme. Menneske
ret tidt i den Maanedstid, der endnu kunde
være Tale om at blive paa Landet, for han
kendte jo slet ingen •Mennesker herude, og
Justitsraaden sagde ja, og smilede over at
blive antaget for saa godtroende, men Ka-
milla gik og saa’ blidt alvorlig ud for ikke at
komme til at tvivle paa, at hun jo var Med-
lidenheden i egen skære Person.
Det blev nu virkelig saa mildt Efteraars-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
