Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Mogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var sidst paa Vinteren; det store, tykke
Snelag, der skyldtes en hel Uges idelige Fy-
gen, var raskt i Færd med at smelte bort.
Luften var fuld af Sol og af Genskin fra den
hvide Sne, der i store, funklende Draaber
dryppede ned forbi Vinduerne. Derinde i
Stuen vare alle Former og Farver vakte, alle
Linier og Omrids vare som levende: det Flade
bredte sig, det Buede krummede sig, det Skraa
gled og det Brudte brødes. Alle grønne Toner
myldrede mellem hinanden paa Blomsterbor-
det lige fra de blødeste mørkegrønne til det
skarpeste Gulgrønt. De brunrøde Toner flød
i Flammer henover Mahognibordets Plade, og
Guld gnistrede og funklede fra Nips, fra Ram-
mer og Lister, men paa Gulvtæppet brødes
alle Farver i én lystig, lysende Tummel.
Kamilla sad ved Vinduet og syede, og hun
og Gratierne paa Konsolen var helt indhyllede
i et rødligt Lys fra de røde Gardiner, og
Mogens, der vandrede langsomt frem og til-
bage paa Gulvet, gik hvert Øjeblik ud og ind
af skraa Lysstøtter af svagt-regnbuefarvet Støv.
Han var i et snaksomt Hjørne.
„Jo,” sagde han, ,,det er et eget Slags Folk,
dem I omgaas; der er ikke den Ting til mel-
lem Himmel og Jord, de ikke er færdige med
i en Haandevending, dét er lavt og dét er
ædelt, dét er det Dummeste, der er gjort siden
Verdens Skabelse, og dét er det Klogeste, det
d e r er saa grimt, saa grimt, og det d e r er saa
kønt, saa det ikke kan siges, og Alt det er de
allesammen enige om, det er, ligesom de havde
en bestemt Tabel eller saadan Noget, som de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
