Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Mogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sofaen med en af Smollets Romaner i Haan-
den, og læste og lo til over Midnat.
Endelig blev det for koldt i Værelset, han
sprang op og gik trampende frem og tilbage
for at faa Kulden bort. Han standsede ved
Vinduet: Himlen var paa den ene Kant saa lys,
at de snedækte Tage smeltede sammen med
den; paa den anden Kant drev der nogle lange
Skyer, og under dem havde Luften et under-
lig rødligt Skær, et usikkert bølgende Skær,
en rød rygende Taage; han rev Vinduet op,
der var Ildløs henad Justitsraadens til. Nedad
Trappen, henad Gaden, saa hurtigt han kunde;
nedad en Tværgade, gennem en Sidegade, og
saa ligefrem; endnu kunde han Intet se, men
da han drejede omkring Hjørnet, saa’ han det
brandrøde Skær. En Snes Mennesker klamp-
rede enkeltvis nedad Gaden. Idet de løb forbi
hinanden, spurgte de, hvor Ilden var. Der
blev svaret: Raffinaderiet. Mogens blev ved
at løbe ligesaa hurtig som før, men langt let-
tere om Hjertet. Endnu et Par Gader, der
blev flere og flere Folk, og de talte om Sæbe-
fabrikken. Den laa ligeoverfor Justitsraadens.
Mogens løb som rasende. Der var kun en
skraa Tværgade tilbage, den var aldeles fyldt
med Folk, rolige, velklædte Mandfolk, pjal-
tede, gamle Koner, der stode og talte i en
langsom klynkende Tone, raabende Lære-
drenge, udmajede Piger, der hviskede til hin-
anden, Sjovere, der stode støt og sagde Vit-
tigheder, forbavsede Drukkenbolte og Druk-
kenbolte, der skændtes, hjælpeløse Politibe-
tjente og Drosker, der hverken kunde komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
