Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Mogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og at Svenden, der bar ham, vilde ham til-
livs, han rev sig løs af hans Arme, greb en
Lægte, der laa paa Gulvet, hug Svenden med
den i Hovedet, saa han tumlede tilbage, kom
ud af Aabningen og løb oprejst ned ad Stigen,
holdende Lægten over sit Hoved. Gennem
Tumlen, Røgen, Menneskehoben, gennem
tomme Gader, over øde Pladser, ud paa Mar-
ken. Dyb Sne allevegne, lidt borte en sort
Plet, det var en Grusdynge, der ragede op
over Snelaget, han huggede efter den med
Lægten, huggede igen og igen, blev ved
at hugge efter den, vilde hugge den ihjel, saa
den blev rent borte, vilde ogsaa løbe langt
bort, løb saa rundt om den og huggede efter
den som rasende, den vilde ikke, vilde ikke
blive borte, han slyngede Lægten langt bort
og kastede sig over den sorte Dynge for at
gøre det af med den, han fik Hænderne fulde
af Smaasten, det var Grus, det var en sort
Grusdynge: hvorfor laa han ude paa Marken
og rev i en sort Grusdynge? — Han’ lugtede
Røgen, Flammerne blinkede om ham, han saa’
Kamilla synke ned i dem, han skreg og styr-
tede afsted over Marken. Han kunde ikke
blive fri for Synet af Flammerne, han holdt
sig for Øjnene: Flammer, Flammer! kastede
sig paa Jorden og trykkede Ansigtet ned i
Sneen: Flammer! sprang op, løb tilbage, løb
frem, drejede af: Flammer overalt! afsted stod
det henover Sneen forbi Huse, forbi Træer,
forbi et forfærdet Ansigt, der stirrede ud gen-
nem en Rude, udenom Stakke og gennem
Gaarde, hvor Hunde tudede op og sled i deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
