Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Mogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gelse ikke helt skulde faa Magt over ham.
Hun lignede slet ikke Kamilla, men dog hørte
og saa’ han kun Kamilla. Thora var lille, fin
og spinkel, let til Smil, let til- Taarer og let
til Begejstring, talte hun længere alvorligt til
Nogen, saa var det ikke som en Tilnærmelse,
snarere som om hun blev borte i sig selv; for-
talte eller udviklede En Noget for hende, ud-
trykte hendes Ansigt, hele hendes Skikkelse
den inderligste Tillidsfuldhed og nu og da vel
ogsaa Forventning. Villiam og hans lille Sø-
ster behandlede hende ikke ganske som Kam-
merat, men dog langt fra som Fremmed, Onk-
len og Tanten, Karle, Piger og Egnens Bøn-
der, Alle gjorde de Kur til hende, men saa
forsigtigt og næsten ængsteligt; — de var over-
for hende, omtrent som Vandreren i Skoven,
der nær ved sig ser en af disse smaa, nydelige
Sangfugle, med klare, kloge Øjne, med smaa
yndige Bevægelser; han er saa glad ved dette
lille levende Væsen, vil saa gerne, det skal
komme nærmere og nærmere, men tør ikke
røre sig, næppe drage Aande, for at det ikke
skal blive bange og borte.
Som Mogens tiere og tiere saa’ Thora, kom
Erindringerne sjældnere og sjældnere, og nu
begyndte han at se hende, som hun var. Det
blev en Tid med Fred og Lykke,.naar han var
hos hende, stille Længsel og stille Vemod, naar
han ikke saa’ hende. Senere talte han med
hende om Kamilla og sit forbigangne Liv, og
det var næsten med Forbavselse, at han saa’
tilbage paa sig selv, og undertiden blev det
ham næsten uforstaaeligt, at det var ham, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
