- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
322

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Mogens

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Jeg? ja jeg véd ikke, — hvordan mener
De egenlig?”
„De holder bestemt ikke af Naturen?”
„Jo, tværtimod!”
„Ja, jeg mener ikke Naturen, saadan som
man ser den fra Udsigtsbænke og Bakker
med Trapper opad, hvor den bliver højtideligt
anrettet, men Naturen hver Dag, altid. Holder
De saadan af Naturen?”
„Ja netop! hvert Blad, hver Kvist, hvert
Lysskær og hver Skygge kan jeg glæde mig
ved. Der er ingen Bakke saa nøgen, ingen
Tørvegrav saa firkantet, ingen Landevej saa
kedelig, at jeg ikke et enkelt Øjeblik kan for-
elske mig deri.”
„Men hvad Fornøjelse kan De da have af et
Træ eller en Busk, naar De ikke forestiller
Dem, at der bor et levende Væsen i dem, som
aabner og lukker Blomsterne og glatter Bla-
- dene. Naar De ser en Sø, en dyb og klar Sø,
er det saa ikke derfor, at De holder af den,
fordi De tænker Dem, at dybt, dybt nede der
lever der Væsner, der have deres Glæder og
Sorger, deres eget underlige Liv med under-
lige J^ængsler, og hvad kønt er der for Eksem-
pel ved Bredbjærg Grønhøj, naar De ikke fore-
stiller Dem, at det derinde myldrer og sum-
mer med smaa, smaa Skikkelser, der sukke,
naar Solen staar op, men begynde at danse
og lege med deres skønne Skatte, naar Afte-
nen kommer.”
• „Hvor det er underligt smukt! og dét ser
De?”
„Men De?”

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free