Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Mogens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vognen rumlede og rumlede, de lukkede
Vinduer klirrede, Thora sad og saa’ ud ad det
ene, paa Landevejsgrøften, paa Smedens
Bakke, hvor der var Primulaer om Foraaret,
paa Bertel Nielsens store Hyldebuske, paa Møl-
len og Møllerens Gæs, paa Dalum Banke, som
hun og Villiam’for ikke saa mange Aar siden
havde kørt nedad i Slæde, paa Dalum Enge,
paa Hestenes lange, urimelige Skygger, • der
jog over Grusdyngerne, over Mosehullerne,
over Rugmarken. Hun sad og græd ganske
stille; en Gang • imellem, naar hun tørrede
Duggen af Ruden, skottede hun om til Mo-
gens. Han sad bøjet forover, Rejsetøjet stod
aabent om ham, Hatten laa og vuggede paa
Forsædet, Hænderne holdt han for sit Ansigt.
Alt det h a n tænkte paa! Det havde været
en underlig Dag for ham, og Afskeden havde
næsten helt taget Modet fra ham. Der havde
hun maattet sige Farvel til alle sine Slægt-
ninge og Venner, til en Evindelighed af Ste-
der, hvor Minder og Erindringer laa ovenpaa
hinanden, helt op til Himlen, og dét for at
rejse med ham. Og han var en sikker Mand
at give sig i Vold, han med sin Fortid af Raa-
hed og Udsvævelser! Det var ikke saa sik-
kert, det var Fortid endda, nok var han jo
forandret og havde ondt ved at forstaa, hvad
han selv havde været, men man løb aldrig saa-
dan helt fra sig selv, det v a r der nok Alt-
sammen, og her havde han faaet. dette uskyl-
dige Barn at vogte og vare, Gudskelov! han
havde da faaet sig selv ned i Dyndet til over
Hovedet, det vilde nok ogsaa lykkes ham at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
