Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Der burde have været Roser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eg, de har været hadede gennem hele deres
Opvækst med det Had, som urolige Hjerter
har til det Dagligdags, det Tilvante, det Be-
givenhedsløse, det, der ikke higer med og der-
for synes at staa imod.
Men paa Balkonen kunde man da i alt Fald
komme bort med sit Blik, saa dér har de staaet
den ene Slægt efter den anden og stirret ud
Allesammen, hver i sit Mod, hver imod Sit.
Guldspangede Arme har hvilet paa Jærnkur-
vens Rand, og mangt et silkesvøbt Knæ har
stemmet sig imod dens sorte Snirkler, mens
brogede Baand har flagret fra alle dens Spros-
%
ser som Elskovsvink og Stævnemødeløfter.
Husfruer, tunge og frugtsommelige, de ogsaa,
har staaet der og sendt umulige Bud mod det
Fjerne. Kvinder, store, yppige og forladte,
blege som Hadet ... dersom Døden kunde sen-
des med en Tanke, dersom Helved kunde aab-
nes ved et Ønske! ... Kvinder og Mænd! det
er altid Kvinder og Mænd, selv disse magre,
hvide Jomfrusjæle, der som en Flugt af vildede
Duer presser sig imod det sorte Gitter og raa-
ber: grib os! ud til tænkte, ædle Høge.
Man kunde tænke sig et Proverbe her.
Sceneriet vilde passe godt til et Proverbe.
Muren dér med Balkonen ganske som den
er; men Vejen maatte være bredere, brede sig
til en Runddel, og i Midten trænges der til et
gammelt stilfærdigt Springvand, bygget af gu-
lig Tuf med en Kumme af sprukken Porfyr.
Som Fontænefigur en Delfin med afbrukken
Hale og med det ene Næsebor tilstoppet. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
