Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Der burde have været Roser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
veludviklede Uskyldighed, som intet Menneske
kan tage fejl af og som gaar En lige til Hjer-
tet og betager En med hele den Magt, der nu
en Gang er det Fuldendte givet.
Den anden Skuespillerinde er i Proverbet
den slanke Melankolske. Hun er ugift, har
ingen Historie, absolut ingen; der er Ingen,
der véd det Mindste, og dog er der saa meget
Talende i disse finttegnede, næsten magre Lem-
mer, i dette ravblege, regelmæssige Ansigt,
overskygget som det er af ravnsorte Lokker,
baaret af denne linjestærke, mandlige Hals,
æggende ved sit haanlige og dog længselssyge
Smil, uudgrundeligt ved disse Øjne, hvis Mørke
har en Blødhed i dets Glans som Stedmoder-
urtens dunkle Blad i Blomsten.
Dragten er dæmpet gul, kyradsagtig, stribet
af brede Læg paa Langs, med opstaaende, stiv
Krave og med Knapper af Topas. En lille,
kruset Strimmel kommer frem i Kanten af
Kraven og ligesaa for Haanden af de snævert-
sluttende Ærmer. Benklæderne er korte, vide,
opslidsede og af en død, grøn Farve med bleget
Purpur i Slidserne. Trikot graat. — Den blaa
Page har selvfølgelig skinnende hvidt. — Begge
have de Barret.
Saadan er de.
Og nu staar den Gule oppe paa Balkonen
og læner sig frem over dens Rand, medens
den Blaa sidder dernede paa Springvandets
Bænk, mageligt lagt tilbage og med de ring-
besatte Hænder foldede om det ene Knæ.
Drømmende stirrer han ud mod Kampagnen.
24*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
