- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
396

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Fru Fønss

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke en Vogn, der skramlede henad Vejene; og
Byen dér til begge Sider ligesom bygget af Stil-
hed, med alle de middagstavse Gader, alle de
døvstumme Huse med hvert Skodde, hvert Ja-
lousi lukket i, lukket i hvert eneste; Huse, der
hverken kunde høre eller se.
Fru Fønss havde kun et resigneret Smil
overfor denne livløse Ensformighed, men Ellinor
gjorde den synligt nervøs, ikke livligt ærgerlig
nervøs, men klynkende og mat, som man kan
blive det ved et døgnlangt Regnvejr, naar alle
Ens triste Tanker regner ned med, eller ved
et Stueuhrs idiotisk trøstende Dikken, naar man
sidder og er uhelbredelig led ved sig selv, eller
ved Blomsterne i Ens Tapet, naar den samme
Kæde af luvslidte Drømme mod Ens Vilje
hasper rundt i Ens Hjerne, og knyttes sam-
men og gaar i Stykker og knyttes sammen igen
i én kvalmende Uendelighed. Det tog ligefrem
legemligt paa hende, dette Landskab, og førte
hende en Afmagt nær, saaledes havde det
idag svoret sig sammen med Erindringer om
et Haab, der var bristet, og om lifligt søde
Drømme, der nu kun var sygnende vamle,
Drømme, som hun rødmede skamrød ved at
mindes og dog aldrig kunde glemme. Og
hvad havde det saa med Egnen her at gøre, Sla-
get havde jo truffet hende langt herfra, i hjem-
lige Omgivelser, ved vatret Sund, under lyse-
grønne Bøge, og dog havde hver blegbrun
Bakkebølge det paa sine Læber, og hvert grøn-
skoddet Hus stod og tav med det her.
Det var den gamle Sorg for unge Hjerter,
det, der var mødt hende, hun havde elsket

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free