- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
401

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Fru Fønss

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa begge Familjer standset, Grossererens,
fordi Fruen havde faaet ondt i en Aareknude,
Fønss’es, fordi Ellinor øjensynligt trængte
til Ro.
Tage var henrykt over dette Samliv, thi
han forelskede sig Dag for Dag mere og mere
uhelbredeligt i den nydelige Ida Kastager,
men Fru Fønss var ikke saa godt fornøjet,
thi vel var Tage meget sikker og udviklet for
sin Alder, men det havde jo slet ikke Hast
med nogen Forlovelse, og saa desuden denne
Kastager. Ida var en prægtig lille Pige, Fruen
var en meget dannet Dame af udmærket Fa-
milie, og Grossereren selv var baade dygtig,
rig og brav, men der var et Skær af Latter-
lighed over ham, og der kom et Smil om Folks
Læber eller et Blink i deres Øjne, naar man
nævnede Grosserer Kastager. Han var nemlig
saa ildfuld og saa overordenlig begejstret, var
det saa aabenhjertigt, saa larmende og saa med-
delsomt, og derfor var det, for der fordres jo
nu netop saa megen Diskretion for at omgaas
med Begejstring. Men Fru Fønss holdt ikke
af at tænke paa, at man nævnede Tages
Svigerfader med et Blink i Øjet, et Smil om
Munden, og derfor holdt hun sig lidt kølig over-
for Familien, til stor Sorg for den forelskede
Tage.
Næste Dags Formiddag var Tage og hans
Moder gaaet hen for. at se paa Byens lille
Musæum. De fandt Porten aaben, men Dø-
rene ind til Samlingen lukkede; og at ringe
viste sig at være frugtesløst. Imidlertid gav

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free