- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
407

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Fru Fønss

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Følelse af Triumf, strømmede som en under-
lig festlig Jubel igennem hende.
Hun syntes sig saa stærk i denne Stund,
Livet laa for hende som en stor og straalende
Dag, og ikke mere som en Dag, der hælder
imod Tusmørkets stille, vemodsfulde Timer,
men som et stort og vaagent Spand af Tid,
med hede Pulse bankende i hvert Sekund,
med Lysets Lyst, med Handling og med Fart,
og en Uendelighed udadtil og indad. Og
hun begejstredes ved Livets Fylde og længtes
mod den med en Rejsefebers Svimmelhed og
Gløden.
Længe stod hun saadan, betagen af sine
Tanker, glemmende Alt omkring sig. Saa,
pludseligt, "ligesom hørte hun Tavsheden der-
inde, Gasflammernes langtonede Syngen, og
hun lod Haanden falde ned fra Vasen, satte
sig ved Bordet og begyndte at blade i en
Mappe.
Hun hørte Skridt, der gik Døren forbi,
hørte dem vende om, og saa’ saa Thorbrøgger
træde ind.
Der veksledes et Par Ord, men da hun syn-
tes optaget af sine Billeder, gav ogsaa han
sig til at se i de Journaler der laa. Meget
interesserede de ham imidlertid næppe, for da
hun noget efter saa’ op, mødte hun hans Blik,
’ der stirrede forskende over paa hende.
Han saa’ ud, som om han var lige ved at
ville tale, og der var et nervøst, besluttet Ud-
tryk om hans Mund, som sagde hende saa
bestemt hvad de Ord vilde blive, at hun rød-
mede, og instinktmæssig, ligesom for at holde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free