Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Fru Fønss
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han lod sig synke ned paa en Stol ved
hendes Side.
„Turde jeg, behøvede jeg ikke at frygte, —
er det sandt! aa Gud velsigne dig, Paula!”
,,Der er ingen Ting, der skal holde os ad-
skilt længer,” sagde hun, med sin Haand i
hans, „hvad der saa kommer, jeg har Ret til
at være lykkelig en Gang, til at leve fuldt ud
en Gang paa min Natur, leve mine Længsler
og mine Drømme. Jeg har aldrig resigneret;
fordi Lykken ikke kom til mig, troede jeg dog
aldrig, at Livet var lutter Tarvelighed og Pligt,
jeg vidste, der var Lykkelige til.”
Tavs kyssede han hendes Haand.
„Jeg véd,” sagde hun sørgmodigt, „de, der
vil dømme mig mildest, de vil unde mig den
Lykke det er mig, at vide mig elsket af dig,
men de vil ogsaa sige, at dét skulde være mig
nok.”
„Men det vilde aldrig være mig nok, og
du kunde aldrig have Ret til at slippe mig
saadan.”
„Nej,” sagde hun, „nej.”
Lidt efter gik hun saa op til Ellinor.
Ellinor sov.
Fru Fønss satte sig ved hendes Seng og
saa’ paa det blege Barn, hvis Træk kun utyde-
ligt kunde skimtes i Natlampens gule, fattige
Skær.
For Ellinors Skyld maatte de vente. Om
et Par Dage vilde de skilles fra Thorbrøgger
og tage til Nizza og blive der alene; hele den
Vinter vilde hun leve for at faa Ellinor rask.
Men imorgen vilde hun fortælle Børnene hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
