- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
412

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Fru Fønss

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forandring for dem alle, Noget, som vilde
komme dem meget uventet. Hun bad dem om
at høre det saa roligt som de kunde, og ikke
lade sig rive hen til ubetænksomme Ting af
det første Indtryk’; for de maatte vide, at dét,
hun vilde fortælle dem, var fast afgjort, og at
Ingenting, de kunde sige, vilde faa hende til
at forandre det.
„Jeg vil gifte mig igen,” sagde hun, og
hun fortalte dem, hvordan hun havde elsket
Thorbrøgger, før hun kendte deres Fader,
hvordan hun var bleven skilt fra ham, og
hvordan de nu havde fundet hinanden.
Ellinor græd, men Tage havde rejst sig fra
sin Plads, helt forvildet, saa var han gaaet
hen til hende, havde lagt sig ned paa sine
Knæ foran hende og grebet hendes Haand,
som han hulkende, halvt kvalt af Bevægelse,
trykkede imod sin Kind, med en usigelig Øm-
hed, med et Udtryk af Raadvildhed i hvert
Træk i sit Ansigt,
,,Aa, men Moder, kæreste Moder! hvad har
vi dog gjort dig, har vi ikke elsket dig altid,
har vi ikke, baade naar vi var hos dig og naar
vi var borte fra dig, længtes ind imod dig
som mod det Bedste vi ejede i Verden? Fader
har vi jo ikke kendt uden gennem dig, det er
dig, der har lært os at elske ham, og naar
Ellinor og jeg holder saa meget af hinanden,
er det saa ikke, fordi du Dag i Dag, utrættelig
har vist den Ene, hvad det var, der var værd at
elske hos den Anden, og har det ikke været
saadan med hvert Menneske, vi har knyttet
os til, har vi ikke Alting fra dig! Alting har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free