Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Doktor Faust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kom ud af Skoven og tog dem med sig tværs
over Marken hen til Adelvejen og de havde
den store By lige for sig med dens brune Tage,
dens Taarntinder knejsende og graa og dens
guldglimtende Spir, saa nikkede de igen til
hinanden, med et Smil.
Og de red frem ad Adelvejen, der bugtede
sig bred og graa, smallere og smallere i det
Fjerne, til den som en fin hvid Traad løb
ind ad det sorte Øje paa en af Stadens røde
Porte.
Og de red.
Lige indenfor Porten var der en stor, bar
Urtegaard med krogede Abildtræer, og i den
et Hus, der var skudt op i Gavl ved Gavl
under lange, stejle Fald af mosgroede Tegl
og som havde sine mange sorte Skorstene støt-
tet af efter hinanden med Jærnstænger og med
stramme Lænker af Jærn.
Dér standsede de.
Østefter var der et Vindue saa stort som
en Port, et uendeligt Tavl og Tern af smaa-
bitte blyindfattede Knaster af Glas. Det var
slaaet aabent og haget til Væggen, og inden
den portstore Aabning stod Doktor Faust og
stirrede ud. den Vej han vidste, at Skoven og
Hulvejen var.
Og Døden og Amor red op foran Vinduet,
usynlige som de var, uden at kaste nogen
Og der holdt de, større end Mennesker er,
og Vinden flagrede med Dødens sorte Kappe
og med Amors Purpur, og deres store Heste
strakte Halsene ind gennem Vinduet og ludede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
