- Project Runeberg -  Gyldholm. Arbejderroman /
6

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lidt med; og hans langnæsede, faarelignende Hovede
synes skikket til villig at nikke og neje sig for al Slags
Uvejr.

Det er Tammes; han er Forkarl.

Der kommer flere.

Den næste, Røde-Jens, holder sig lidt mere ret
i Sædet. Han er sværere, men noget oppustet og bullen
med Pluskæberne og de valne, fregnede Hænder. Hans
Næse har et blaasort Skær, og Øjnene er rødaarede.
Han bærer sin fedtede Bulehat skævt paa Haaret, der
er ildrødt som det store, gloende Fuldskæg. Han
gaber med megen Larm — et Bid og en Olams som
store Hundes.

Røde-Jenses Heste er ringere end det foregaænde
Spand, men hæver sig over det, der følger efter.

Det er Jakobus, som fører dette, en sort og en
brun. Den sorte har et tykt Vandknæ, og den brune
svinger ved hvert Trin den brede, flossede Hov med
et Plask ned i Æltet.

Paa den brunes Ryg sidder Jakobus i sine Pjalter
med et tilfreds Drag om sin skægstubbede Mund.
Kroppen er stiv som; det Træ, der er groet krumt, men han
kraaner sig og smaavrikker selvbevidst med Hovedet.
Han er ikke langt fra Halvslummer.

Nummer fire, Palle, har umaadelig store, røde,
Hænder, der stikker langt frem af Ærmerne, og saa
omfangsrige, udstaaende Ørelapper, at man skulde synes,
han kunde vifte med dem. Sine revnede, vindsprukne
Læber har han overklistret med Tobaksblade. Han
aander med aabentstaaende Mund, som om han ikke
kan faa Luft nok gennem Næsen.

Bagefter Palle kommer Bette-Lasse med sine to
Helmusser. Bette-Lasse er hulbrystet og knykhoster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:41:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsgyld/0006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free