Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vogntoget viger af Sporet just saameget, at venstre
Hjul gaar i højre Slag, men heller ikke mere. Og
der er ingen, der hilser Oodsejeren — med Undtagelse
af en enkelt gammel Mand, der nede i Vogntoget løfter
sin Hat lidt, ingen, der ser til den Side; alles Blik
er tvunget lige frem, og som ved Tryk paa en hemmelig
Fjeder antager Udtrykkene paa een Oang en saa barsk
Karakter som muligt.
Men saasnart Kammerherren er forbi, falder de stive
Masker — atter som ved et Tryk paa en hemmelig
Fjeder. De lyse Ansigter smiler, og de hatteklædte
Hoveder stikkes snakkende sammen.
De grundtvigske Falling-Bønder fjærner sig mellem
Landevejspopleme ad Ørum til, og Godsejeren svinger
ind i Alléen til Slottet, som Oyldholm Hovedbygning
kaldes.
Men Arbejdernes Kobbel af Krikker og kantede
Kroppe, af hængende Hoveder og dukkede Nakker,
føres videre under Lyd af Jæmdeles Ringlen og Raslen
og ledsaget af Ladefogden, hvis tætknappede Frakke
saa meget som muligt minder om Uniform.
Han holder sig et Stykke bagefter med sin tykke
Stok, som om han drev en Hjord foran sig.
De fjorten Plove, der staar og venter i Furerne
oppe paa Gyldholms Højmark, kommer i langsom
Drift. Det gaar sejt og trægt. Jorden er fed og fugtig;
den kliner sig til Muldfjælene, klæber sig ved Hestenes
Hove, klistrer sig langt op ad Mændenes Ben og
klumper sig om deres Træskostøvler.
Naar de døsige Plovmænd i Lavninger eller Læ
af Skrænter tror sig fri for Opsynets skarpe Blik,
standser de, som om de helt sov ind — undtagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
