Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa roligt og stille er der i det kolde Kammer,
hvis graa Vægge er som grumset Is. Klamme og
skidne er de mørke Sengklæder, der ligger
sammen-klattede i Fjælekasseme, fugtige er Gulvets Brosten,
og hvor de mangler, er der Huller, hvor Rotterne har
skudt den sorte Muld i Vejret.
Da Fingrene er færdige med at tage paa Tingene
og Hænderne er blaarøde af Kulde, drikker de alle af
Flasken. Og de pulser, saa Tobaks-Røgen driver
bølgende om i det store, mørke Rum som Skyer paa
en Efteraarshimmel, mens den osende Flamme fra en
enlig Tællepraas lyser svagt som en tilsløret Maane.
Der er ikke noget, som mere fængsler
Opmærksomheden. Nogle lader sig falde bagover i Sengene, andre
gaar til Anders Staldkarl i Kammeret indenfor, Jens
Trøst piller med Fjedrene i en skrøbelig Harmonika,
hvad han har gjort de sidste otte Dage, og han banker
Hænderne en Gang imellem. Men den lyse, krølhaarede
Karl sidder hensunken i en Stump Avispapir, hvis
Indhold han sluger med store, aabne Øjne.
Hos Staldkarlen sidder „Laust" paa Bordet som
paa et Højsæde og tager naadigt imod den Hyldest, som
Karlene, der staar rundt om, bringer den, medens Anders
fortæller om dens Liv og Levned.
„Den er snart li’esaa klog som e* Mennisk!"
siger én.
„Som e* Mennisk!" udbryder Anders. „Ja det ...."
Han trækker Bordskuffen ud. „Se her staar hans
Mellemmader. Men nær a sejer „nix", skal han aldrig
røre dem. Sejer a derimod „værsgod", saa......
I kan selv se, hvor de bekommer ham wal!" Anders
stryger „Laust" med Haarene, og de andre ser
undrende ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
