Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Birthe bliver ved at skælde ud. „Saadan et tyk
Svin. En skal vel it ha* Lemmerne kvadret!" siger hun,
da hun gaar forbi Lærlingenes Kammerdør.
Snart bliver der stille inde i Sovestuen.
Og Haandværkeme og Kusken fjærner sig.
Den slanke Lærlings mørke Øjne gnistrer. Den
blonde, bredbyggedes Bryst gaar voldsomt Og den
lille lyse sætter sig paa Sengekanten; det banker heftigt
i den blege Tindings blaa Aarer, og med sine store,
forundrede Øjne ser hun tankefuld-alvorligt frem for sig.
„Nej," siger hun stille og sukker. „Det er det
væ’st, a ved!" —
Da Kusken gaar ned ad Trappen med sin Lygte for at
komme over i Herskabsstalden, falder Skæret paa et
Par, der omfavner hinanden inde i Kældergangen. Det
er Birthe, der lader sig trøste af den gamle
Kan-celliraad.
— Udenfor hviler Mørket skjulende over Jordens
underlige Veje og Menneskets onde og gode Gerninger.
Som en kæmpemæssig Kappe indhyller Natten den
gamle Gaard, saa ikke en Stjerne er synlig.
Kun Vægteren lyser. Med sin Hund gaar han
langsomt frem mellem Længerne, holdende i sin Haand
en Lygte, der spreder en taaget Lyskreds om sigj i den
fugtige Luft. Han gaar gennem Staldene, hvor Lyset
glider langs Rækken af de mange Ruder. Han gaar uden
om alle Bygninger, norden om Ladegaarden op til
Slottet, hvor han raaber Klokkeslettet for Kammerherrens
Sovekammer, og sønden om gaar han tilbage igen.
Den gamle Vægter, der næsten aldrig sover, men
heller aldrig er rigtig vaagen, skrider med sin Lygte i
den lovbundne Kreds som et Himellegeme i sin Bane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
