Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tammes Forkarls Stue er hyggeligere end de andres.
Her er endog Kommode med to Porcelænshunde paa
og amerikansk Ur med’ Slagværk. Og påa Væggen i
Lillestuen, hvortil Døren staar paa Klem, er der Skilderier.
Her er ingen Børn, kan man se.
Her er en gloende Hede, saa det prikker i
Huden.
Amalie ligger paa Sengen med lukkede Øjne og
skærer Tænder.
„Allerførst frisk Vand!" siger Per og knapper
hendes Kjoleliv op.
„Ja," svarer Tammes og fipper omkring.
„Men lige fra Brønden!"
Saasnart Tammes er ude, tager Per paa hende,
som han plejer at tage paa Kvinder, han kæler for.
Amalie slaar Øjnene op, mørke og glansfulde.
Hendes pragtfulde Haar har løsnet sig.
I første Øjeblik er hun sky, men Per tager hende
blødt i sine stærke Arme.
Hun ser paa den unge, kraftfulde Skikkelse, som
staar bøjet over hende med det dristige Blik under
Varulvebrynet, saa forskelligt fra hendes Mands tamme
og rædde Udtryk, — og hun smiler.
Han kysser hende. *
Alt dette foregaar med Lynets Fart. Hun lukker
igen Øjnene, da Tammes er der med Vandet.
Amalie lever straks op. Hun bliver bare ved at hive
lidt, mens hun gaar omkring og piller ved Stuens
Smaating.
Der er noget let og fint ved hende, som om hun
bliver skaanet for Arbejde.
Per maa vente og faa Kaffe. Og da han gaar,
takker Tammes ham meget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
