Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Konen ikke gøre det. De har ondt af ham, for de kan
saa godt lide Niels Kusk. Men de siger ikke noget.
Og det er, som hans klagende Ord bliver ved at
gentage sig i Tavsheden.
„Klokken er i Stykker og ingen Ting værd!"
„Ja, hva;, Niels — det er da it rent galt!"
„Jo, jo — A har tænkt, a vild’ gi* dig ti Kroner
i Erstatning, om du er fomøjed med det ?“
„Nej, la* vær’ med det, Niels! Du har en stor
Famili’, — du skal aller bry’ dig om det, Niels!"
„A er fattig, Per, men a er re’le saa langt, a kan
rækk’!"
„A vil — som, Per kan bande — aller ha* en Øre,
Niels!"
Men Niels vedbliver i sin rolige, sørgmodige Tone:
„Ret skal vær* Ret. Det er mi’ Dreng, og det
er mig, der skal bød’. — Men a kan it godt undvære
mere end een Krone hver fjortende Dag, Per, — er
du fomøjed med det?"
Per rækker over, lægger sin Haand blødt paa hans
Skulder og siger inderligt: „Du skal aldrig tænke mere
ved ’et, Niels!"
Niels Kusk tvinder sine Hænder om hinanden.
„Ok, ja — En skal døje saa haardt for at faa ’em
drawet op, og saa skal ’et gaa saadan!"
Og han bliver ved at tvinde sine Hænder om
hinanden.
Niels Kusk rejser sig for at gaa hjem til det gamle
Skovhus, hvor han er flyttet hen med Familien for
at være lidt mere for sig selv.
Idet han siger Qodnat, skinner noget lyst for et
Øjeblik gennem hans sorgfulde Træk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
