- Project Runeberg -  Gyldholm. Arbejderroman /
79

(1921) Author: Johan Skjoldborg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Han er færdigf!" siger Povl og ser overlegent

paa den gamle Mand, der er bleven træt af alt for

megen Glæde. „Han kan aldrig stivne en Skagle —
hik! — Han er færdig!"

Men Maren svarer ham: „Det er aldrig værd, du
gør dig vigtig, Solen er it nede endnu, og du har vel
allerede det, du kan bære, — Klodsen!"

Den gamle Holt maa føres til det bag Stuen
liggende Kammer, hvor Sengen i Dagens Anledning
er flyttet ind.

Det er Tiden til Opbrud. Tammes lister stille og
varsomt om, som han ikke er ganske sikker paa sine
Bevægelser. Han retter ved sit Tøj, at det kan sidde
akkurat, og gnider sit Kurlænder-Pibehoved med Ærmet.
Jakobus vigtiger sig i en laant Frakke med lange Skøder
og umaadelig store Sidelommer. Han snakker op om
Alverdens Ting, mens han krummer sin Pibeslange. —
Kvinderne nibrer sig. Bolette vrikker med Enden, saa
den falmede, graagrønlige, sorte Kjole vifter i al sin
tyndslidte Usselhed. Hun ordner paa sit knastørre Haar.
der er lysere i de strittende Ender, som om det er
bleget af Sol og Vind. Saa sætter hun den vatrede Kyse
paa og spørger, hvordan den sidder. Men Amalie er i
en af de billige Damaskeskjoler og har om Halsen et
rødt Silkeslips med en sort Blomst i hver af de frynsede
Ender. Hendés Hat er højpullet og sort med røde Asters.
Hun fuldkommengør sin Paaklædning ved til Slutning
at hænge et lille, fransk Sjal over sine Skuldre.

Store-Povl holder for Døren med en Vogn fra
Gaarden. Han sidder med en Linte i hver af sine store,
knudrede Hænder, stift højtidelig, som om hans Tanker
er langt inde i det alvorsfulde.

6*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:41:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jsgyld/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free