Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De høje Herskaber søger saaledes hinanden og
drager i straalende Ekvipager og elegante Dragter som
et pragtfuldt Skue forbi Huse og Gaarde fra Borg til
Borg. Og til Maj og November føres i tunge
Arbejdsvogne Kister, Kommoder og Flyttegods og Skrammel
mellem Herregaardenes Folkestuer og Arbejderhuse.
M,en til Olufsmarked og Sommerfest farer jet Par
Vognfulde unge Gyldholmsfolk hen over Landet som
en Byge.
Hos den første Høker, de kommer til, køber de
Brændevin og er imens færdig at vælte hans Disk.
Under Hujen og Hylen gaar Toget videre gennem
fredelige Landsbyer som et ondt Vejr. Fra Agebrætteme,
hvor de sidder og svinger med Flasker i oprakte Hænder,
tilraaber de alle med uhumske Ord, de kører forbi alle
Vogne, de kan overkomme, og jager skikkelige Trækkere
i Vejgrøften — som uvorne Drenge, der første Gang
faar Lov at slippe ud af et Tvangsregimente og ingen
Maade kender.
Paa Markedet tumler de frem gennem
Folkestimmelen i en sammenhængende Klump, og det er,
som de ikke var Enkeltvæsener; de virker snarere som
et eneste Klumpdyr, et Uhyre med mange gribende
Fangarme, mange vildede Øjne og mange brølende
Munde.
Hjemfarten er en vild Jagt gennem Natten ad Veje,
hvor Bønderne viger til Side, naar de paa lang Afstand
hører Uvejrstoget nærme sig. Under susende Svøbeslag
drives Hestene i Skum, saa Gnisterne lyner fra Hove
og Hjulringe. Og Luften dirrer bagefter af Vræl.
Den vilde Jagt svinder bort over
Gyldholms-Markeme, hvor den ligesom synker i Jorden — indtil
næste Markedsdag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>