Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ad de mange Aabninger og fjærner sig i en vis Afstand
fra Tuen, saaledes kommer Gyldholmsfolkene frem af
Porte, Gab og Døre, hvortil de atter vender tilbage,
naar de har ført deres Høléskaar og deres Plovfure
lige til det bevoksede Dige, der danner Grænsen mod
Bondelandet.
Den ene Dag gaar som den anden.
Et Liv, der drejer sig, eftersom Slotsurets forgyldte
Viser peger.
Og Stien mellem Ladegaarden og Gyldholm Huse
slides dybere og dybere. —
Et stort Fald Gyldholmsmark, der sænker sig ned
mod Lille-Skoven, staar tæt af unge, blaagrønne
Roeplanter med gul Agerkaal og alskens selvgroet Ugræs
imellem, frodigt skydende frem af Jorden i
Forsommerens solrige Dage.
Ad denne Roemark kravler Kvinder og Børn frem
Side om Side i en lang Række.
Ved Enden af Agrene har Mødre deres Barnevogne
staaende, som de aflægger et lille Besøg, naar Skrigene
derfra lyder for stærkt; — en enkelt Moder skyder
s i n foran sig i Furen.
Disse Folk tilbringer deres Dag med Muld mellem
Hænderne, med Solen brændende paa Ryggen og med
Næsen tæt over de ramme Dufte, der stiger fra skarpe
Safter af de Urter, som rykkes op.
Hver Dag fra tidlig til sent, med enkelte Pusterum,
arbejder denne jordkrybende Række sig frem over det
store Falds grøn-gule Flor, der efterhaanden viger Pladsen
for langstrakte, ophøjede Rader af sort Muld, langs
hvis Rygge spæde Roeplanter dingler, og nede mellem
Radierne ligger halvvissen Aflugning, presset af kravlende
Knæer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>