Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det begynder at mørkne. Amalie ved ikke, hvad
hun skal gøre. Hun tripper urolig. Børn fra de andre
Huse samles til og lader Dørene staa aabne efter sig.
Hun faar en Halvkarm ud til — uden at der gaar
en Rude itu. Det giver da et Fust, saa Røgen svulmer
op og svæver ud i store rullende Ringe.
Men Drengen kommer ikke tilbage.
Hun raaber hans Navn flere Gange. Men han
svarer ikke.
Hun lægger Øret til og lytter. Hendes Ansigts
Hvidhed lyser i Mørkningen.
Hun retter sig og virrer med Hovedet.
„Rend, rend!" siger hun til Børnene, „med Bud
igen! — Ok Herregud, ok Herregud!"
Hun bøjer sit Hoved ind, holder Haanden skærmende
for og stirrer. Hun kan ingen Ting se uden Røg.
Og saa — er der ikke Ild!?
Hun stirrer paany.
Jo, hun synes, liun kan skimte noget, noget, der
blaffer.
Da udstøder hun et Raab og falder om.
Nogle af Børnene, der staar derved, begynder at
græde.
Det er allerede Skumring.
Da kommer der ovre fra Gaarden noget sort
strygende hen over Sneen. Det synes at skride, saa jævnt
bevæger det sig, men det vokser fra et Punkt til en
Mand i faa Sekunder, saa susende en Fart har det.
Det er Per Holt paa Hosesokker.
Børnene vender sig som Blade for et Pust, idet
han farer forbi.
I et Nu er han gennem Døren. Men saa hører de
ham falde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
