Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De hyller et hullet Sjal over de tre smaa Lig.
Der er rigeligt med Halm. Deraf reder de sig
selv et Leje paa Gulvet. De kaster sig med Tøjet paa.
De kan ikke sove.
Jens ligger saa urolig og giver en Gang imellem
en klagende Lyd fra sig. Det er af Smerte, naar han
støder sin Haand. Saa skriger han næsten. Men imellem
Stunder er der en dirrende Dødsens Angst, et voksent
Menneskes dybe Kummer i Barnets svage, undertiden;
næppe hørlige Klagen i Søvne — aldeles hjælpeløst som
i onde Drømme.
Naar disse Lyd kommer, gaar der som en skærende
Fornemmelse gennem Forældrenes Legemer.
De rejser sig, stryger Børnene over Kinden, taler
beroligende Ord. Og de lægger varsomt Jenses Haand
til Rette.
De gaar ogsaa ind i den bette Stue og løfter det
hullede Sjal — inden de lægger sig i Halmen igen.
Stuen er fyldt af en gennemtrængende, sodet Lugt.
De lader Petroleumslampen brænde.
For de kan ikke sove.
Den lyser kun svagt, men der er dog som lidt
Ro ved denne lille Flamme. Og Natten er lang og
mørk.
SofP græder med stærkere Anfald imellem.
Men Pers Ansigt er i stadig Ro. Han ser ud, som
han skimtede og lyttede til noget fra en anden Verden,
umaadelig fjæmt.
En Gang er det, som han aabner Læberne og hvisker,
som ved han ikke af det:
„Hvor vi er fattige Folk!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
