Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ad Stien fra Gyldholm Huse gaar Røde-Jens,
Jakobus og et Par af de nye Husmænd. De har ikke
travlt, uagtet Arbejdet paa Gaarden forlængst er i fuld
Gang. De har nemlig en Akkord i Søvangen, saa Dagen
er deres.
Derfor gaar de saa rolige, som om de rigtig vil
nyde Bevidstheden om, åt Dagen er deres egen.
De giver sig Tid til at skæmte med Malkepigerne,
der skurer Spande ved Mejeribygningen, og de raaber
et Par muntre Ord til Mugeren, der kører Gødning ud af
Stalden med „Lise" og den tohjulede Jumpekasse.
Paa den anden Side Gaarden kommer Forvalteren
med lange Skridt tværs over Marken henimod dem.
Han ser mere pæn ud end den forrige; han er spinklere,
ligner mere et Stuemenneske og kunde antages for
Skolelærer.
Da Husmændene ser ham, mumler de noget
indbyrdes. Paa en lidt anstrengt Maade tager de sig derpaa
sammen i Holdning og Miner. Og det kan ses, at de
har aftalt at møde Forvalteren anderledes, end de plejer.
„Synes De, det er en Tid at gaa til Arbejde paa!"
raaber han.
„Det passer nu vos!" svarer Røde-Jens.
Forvalteren studser ved dette Svar i en saa uventet
Tone og ser paa Mændenes Ansigter.
„Er ’et it en Akkord, vi har?" spørger Jakobus.
„Joo!“
„Naa* ja det tænkte vi ogsaa!"
„Men Akkorderne er blevne til, for at vi kan faa
noget mere bestilt og De kan tjene noget mere, og
ikke, for at De skal drive. Men det skal vi nok
faa ændret!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>