Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57. Blao.s 67
staaer det ret. Min hele Viisdom paa Jorden;
sagde Sokrates med en Smil, bestod deri,’ at
feg vidste selv, at et dødeligt Menneske ikke- kan
vide meget, at jeg satte min Lyksalighed alene i—»
Pligtertiev Udøvelse , og haabede et bedre Liv.
Det kostede den Lærde megen Umage at overtale
s g selv , til at troe dette; men as Frygt for ar;
faae lige saa haard en Dom som Feltherren, der-«
som han paa nye klagede over Skiebnen, blev
han hos Socrates saa længe, indtil havt fuldkom-
men havde lært, at han vidste Intet. j
Den Rige hørte daglig saa mange For-
bandelscr af sine Arvinger, fordi’ han havde skiult
ksine Penge-, at han blev kied af at vaage længer
over-sinSl-at. Da den Vellystige havde forsøgt
alle Forandringer saa længe, indtil han var ble-
ven vanttil dem alle, og fandt ikke mere Smag
» ·i—noget, følte han tilsidst ikke andet end en umær-
kelig Hunger. De ønskede begge atsblivefors
løfte af deres Feengsel, og Dommeren lod den
første Siel fare i en Tigger og den sidste i et
Sviin. »
Det varede ikke ncrr saa lange, førend den
Smukke og hendes Galant ønskede uden noget
Vilkaar at skilles ad; deres Siele bleve forflytt-
tedeito heslige Mohrer, som man siden solgte
til Slaver paa Colonierne.
Ee-; « Na.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
