Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61. Blad. lxok
Eders Grunde, svarede Adelsmanden, ere
til deels meget rigtige-, og for nogle Aar siden
skulde jeg ikke-have vidst at besvare dem. Nu
derimod kem I vel ikke nægte, at den Vanskelig-
hed idet mindste, som bestod i en indskrænket
Tænkemaade og i- en Tilbeilighed til at giere
« Hemmeligheder af alle Ting, fuldkommen er be-
taget os ved den Frihed og vedde Opnmmringer,
med hvilke Reaieringen Under-styrter alle saadanne
— Undersegns er. Det er- ogsaa langt fra, at
s man nu Miinder troer mere, at saadanne Ar-
beider ere lærde Folk uanstændige, at man tvert-
imod begynder at ansee dem som en meget nyttig
Deelas deres Pligter, som underholdeo af Sel-
skabet for at oplyse og forbedre Menneskene.
Hvor meget, sagde han videre, have de Oeronoo
miske Skrifter, som i nogle Aar ere udkomne,
ikke forandret Nationens Tænkemaade, som til-
sorn, at jeg skal tilstaae det reent ud, var meest
henvendt til saadanne Ting, som hverken tieate
til at oplyse Forstanden, eller til at forbedre Hie·r-s
tet, eller til at··· forøge vore Beqvemmeligheder, ’
med faa Ord, til Tittg, som hverkett vare nyttige
eller angenemme. Naar denne Tænkemaade
engang bliver almindelig iblant dem, som dyrke
Videnskaberne-og ved dem adspreder sig over hele
Landet, hvor meget skal da Folkets sande For-—
— « - 3 dele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
