Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61. Blad; 105
de nye Enropaiske Rigers Forfainitig ’paa deri
Tid, da Vanknndigheden var saa stor, at vores
· Skats-Meeiid ikke forstod andet" end at bruge
« Kaardeit. En Hincmar as Rigeims iFrankes
rige, en Absaloti i Dantieniark, vare de sietie
Bisper, fordi den første sf rev selv, og den anden
lod skrive ved andre sit wderne Lands Historie?
Skulde Religionen tabe noget i Eageli and om de
havde mange Geistlige som Barnet, Geistlige,
som kiendte Naturen , sont kiendte Verden; som
kiendte deres Fæderne- Land saa vel sont han?
Hvor meget ønskede jeg, sagde han videre,.
baade til Religionens og til Statekis scmdeBesie,s -
at saa fornuftig en Opmai«ksoiiihed maatte blive
almindelig iden Stand, somi alle Lande, men
fornemtnelig hos os, skal gieie det meeste til
Menneskenes sande Forbedring! Dersom Geist-
lighedeti i Provincernee efterhaanden gav os Ud-
førlige Efterretninger as Riger-3 adskillige Dcece,
skulde vi omsider faae en fuldstændig Beskrivelse
af Hele Landet, som udeli saadanne særdeles Ef-
terretniiiger ikke er mnelig Men det var nbils
ligt, oin vore Landsmænd forlangte, at Fo k,
der ikke have saadantie Indkomster,som en Ærb-
Bisp af Rheime og af Lund, skulde giere sta-
danne Arbeider for Intet. Vi Have nyelig seer
» i de offentlige Tidender en Indbydelse til at præ-
maner-ere paa en Beskrivelse as Sundmeses
G 5 Flaade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
