Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71. Blad. 195
sorringe andres. Saalænge disse Skridigheder
bliveimellem lærde Folk alene, giore de ikke-stor
Skade; de tietre endog til at opvække ædle"Be-
strabelser iblcmt de Studerende, hvorved Viden-,
skaberne blive bragte tll ett høiere Fuldkommen-
hed. Men naar andre , som kunne gjøre noget
til-Videnskabernes Opkotnst , tage Deel i saa-
danne Skole-Tretten giør der Videnskaberne en
stor Afbreek, og det er i saadanne Tilfælde bedre,
at de ere reent uvidende, end at« de nnsbrnge den
Indsigt-, sotn de knnne have i en Videnskab, til
— at forrinzje og Undertrykke sde andre. Saadan
en Partiskhed har fornemmelig til Grund, at man
ikke vælger Videnskaberne efter visse Hensigter,
men alene fordi det er en Mode i Verde:r, at
man ikke kan passere for et skikkeligt Menneske
uden- at vide noget. Naar man bestemtner en
nng Persan as Standstil Bogen eller Pennen,
som man kalder det, tænker man ikke, som ved
Konsterne, paa at afgjøre først , hvad det er for
et Haandverk, f som han skal lære, og hvortil han
skal bruges. Det er nok, at hcm studerer, at .
" hatr lærer noget. Hvo-ei detteskal bestaae , det
kommer an paa hans Lareres og pacx Tidernes
Smag. Denne Smag har i den lærde Verden
forandret sig tit. Vi kunne tælle sire Hoved-
Scener. J den første regierede den Scholastis
ske Theologie; I om anden de larde Sprog,
. R 2 tillige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
