Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Blad. 25
Naturens Gaver, paa hvilket han kunde anstille
denne Erfaring. Phylax faldt ham strar i Øi-
nene, som en Hund der havde Genie, og denne
troede, at ingen Leilighed kunde være beqvemmere
end denne, til at naae Øiemerket af hans
Sendelse. Philosophen havde allerede giort sit
System. Hovedgrunden deraf var denne, at det
kom fornemmelig an paa at bringe Dyrene til at
gaae paa to Been, og at give dem den samme
Opdragelse som Menneskene. Hvorfor blive
deres Been krumme? sagde han. Hvorfor henge
Hovederne ued til Jorden, uden fordi de ei blive
svøbte, og opdragne ligesom vi? Børn krybe jo
ligesom andre Dyr, naar de komme til Verden?
Lad os give et Dyr først samme Reisning som
Mennesket, lad os lede det, tale for det, og vi
skal bringe det til den samme Fuldkommenhed, thi
Sandserne og Redskaberne ere de samme. Phy-
lax blev svøbt, og da hans Been vare stivere end
nyefødte Børns, maatte man spende ham paa et
Bret, for at faae Kroppen lige. I dette
Fængsel laae han nogle Uger, og fik imidlertid ikke
anden Føde end Melk. Siden fik han Forbenene
op, og da Bagbenene vare blevne udstrakte,
begyndte man at lære ham at gaae. For at
betage ham den Vane, at sætte de to første Been til
Jorden, bar Philosophen ham, eller ledte ham i
et Baand. Phylax tankte imidlertid ofte paa
B 5 sfin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
