Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105. Blad. 51
har virkelige Feil, og fordi disse ikke ligesaavel
nævnes, som hans Dyder. Dersom ingen skulde
roses, uden de, som vare uden Feil, maatte alle
Lovtaler afskaffes, og Virkningen deraf var ikke,
at Menneskene bleve bedre, men at Folk ikke mere
øvede de Dyder, til hvilke Æren før havde
bevæget dem. Dersom det ikke var tilladt at rose disse
Dyder, uden tillige offentlig at foreholde de
samme Personer deres Feil, skulde ingen forlange
Lovtaler. Den største Mand skulde aldrig blive
saa æret ved de værdigste og meest fortiente Be-
rømmelser, at han jo i Mængdens Øine skulde
endnu tabe mere ved offentlige Bebreidelser af de
mindste Feil.
Ingen maae tænke, at jeg derved vil
forringe Hykleries Last. Jeg holder den tvertimod for
den nedrigste af alle Laster. Den kan ikke, som
andre Feil, undskyldes med en naturlig
Tilbøielighed; den er ikke en Virkning af Vellyst eller
Frygt. Er det ikke altid tilladt at sige Sandhed,
saa er det dog tilladt at tie. Ingen nødes af
andre, ingen forføres af sit eget Hierte, til at hykle
for fremmede Laster; thi endog dem, som
Egenkierlighed undskylder eller besmykker i os selv, dem
hade og afskye vi i andre. Kren selv kan ikke
forlede Menneskene dertil; thi hvad vandt en
Skribent, som for en Titel opofrede den langt
større Ære, at have brugt sine Gaver alene til
D2 ö saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
