Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107. Blad.
Roe er det Maal, en Søemand driver,
Det Haab og Ønske ham opliver,
Naar midt udi det vilde Hav
Ham ingen Stierne Veien viser,
Og Maanen ikke mere lyser,
Men Merket dækker Dødens Grav.
For Roe tør Thracen modig figte;
Roe er, hvad Meden har i Sigte,
Naar han i Krig bevæbnet far:
Men, Grosphe! i hvor langt man løber,
Man ei for Guld og Perler kiøber
Den Roe, som Sindet ikke har.
Nei! Skatter Sorg ei giøre miudre,
Og Vægterskaren kan ei hindre,
At Sindsuroe jo sniger sig
Forbi dem op til Fyrstens Trone,
Og giør hans Scepter og hans Krone
Tidt alt for tung og vanskelig.
Den lever vel, som Lysten bøier,
Som ved et lidet Bord sig nøier
Med sine Fædres Kar i Fred;
Hvis nøisomt Mod af Skræk ei røres;
Hvis Søvn og Hyile ei forstyrres
Af nogen nye Begierlighed.
E4
71
Hei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
