Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88 Den patriotiske Tilskuer.
Jeg maatte gaae enhver Dag igiennemi
Alciphrons Levnet, dersom jeg vilde opregne alle
hans ædelmodige Gierninger. Thi der gik ingen
Dag forbi, at han jo enten talede sor en velfor-
tient Mand hos en Mægtig, eller opmuntrede en
Fattig, til at blive sit Fædreneland til Nytte,
eller formaaede en Riig til at blive sine
Medborgeres Ven. Men deri var han besynderlig, at
man ikke kunde overtale ham til at skiænke noget
bort til offentlige Stiftelser. Det var langt fra,
at han lastede dem, som giorde det; men han
sagde: Der ere flere Ting, som kunne bevæge
os til at blive offentlige Velgiørere, end til at
giøre vel imod nogle faa, og i den lille Cirkel af
vore Bekiendtere, der trænge til vore
Velgierninger; Dersom enhver vilde giøre saa meget
Godt, som han kunde, og i sin Familie alene,
saa skulde vi ikke behøve mange offentlige
Stiftelser, og Følgerne af vore Velgierninger skulde
strekke sig ligesaa vidt, og blive ligesaa
vedvarende, som de, hvilke vi kunne love os af
offentlige og bestandige Stistelser. ö
Jeg var tilstæde hos Alciphron, da han
døde, og saae den Frimodighed, hvormed han
gik ud af et Liv, der havde været ham en Kilde
til saa megen sand Glæde og Fornøielse. „Hvor
rolig kan jeg døe, sagde han, da jeg fører den
„ sede Overbeviisning med mig i Graven, at
Ø nxg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
