Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
1
110. Blad. 92
fe. Den Lyst til at giøre Videnskaberne
vanskelige og vidtløftige; at ville vide og bevise
Alting; i Intet tilstaae sin Vankundighed eller
Tviol; den stolte Indbildning, at ikke kunne
feile; den deraf flydende Bestandighed i sine
Meninger, og Haardnakkenhed i at forfegte gamle
og antagne Systemer; Lyst til at have sig noget
forbeholden; at tænke og tale anderledes end
andre Mennesker; en stolt Foragt for alt, hvad der
tænkes eller siges i en anden Methode, eller i et
andet Sprog, end det, som man er vant til at
tænke og skrive i. Disse ere de fornemmeste
Aarsager til de høie Skolers Fordærvelse. Men
Intet har skadet Videnskaberne saa meget, som
den Misbrug af Fornuftlæren og det Latinske
Sprog, som gik saa vidt, at lærde Folk giorde
sig en Ære af offentlig at forfegte saadanne
Urimeligheder, som de ikke dristede sig til at sige i
levede Sprog, og i Overværelse af andre Folk,
som dømte efter den sunde Fornuft. Vi have
et kiendeligt Exempel deraf i det, som tildrog sig
ved Reformationens Begyndelse her i Riget,
Anno 130, da Kong Frederik I. havde anordnet
en offentlig Samtale imellem de Lutherske og
Catholske Lærere. De sidste mødte ikke, fordi man
paastod, at Samtalen skulde holdes paa Dansk
og i alle Stænders Overvarelse.
Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
