Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113. Blad. 123
Gbvilken Forskiel imellem det, som de Franske
kalde Peintre, og vi Maler? Og var det vel
Under, om saa nedrigt et Begreb, som det,
hvilket vi forbinde med dette Ord, satte nogle smaa
Rangs-Personer i saa stor en Forundring, da
Regieringen søgte at bringe saa nyttig en Konst
til den Anseelse hos os, som den saa længe har
havt hos andre slebne Folk? De Medlemmer af
Akademiet i Paris, som under Navn af
Chirurgiens have giort Nationen saa megen Ære,
hvad vilde de tænke om os, dersom de vidste, at
vi ikke havde andet Navn til dem i det Danske
Sprog, end Barberere, og at den Beste i denne
Konst ikke gielder saa meget som en Magister,
der har resbonderet under Præsidio, og som,
af Frygt for at komme i Lav med en Skomager,
ikke tør kalde sig Mester i de boglige Konster,
endskiønt den samme Person i Frankrig, uden
Frygt for saadan en Fornedrelse, kalder sig
Maltre ès Arts. Precepteur er i det Franske
Sprog ikke andet end hvad vi kalde Skole- eller
Læremester; men dette Navn, som Bisper og
Cardinaler af den Franske Kirke, som Fenelon,
Bossuet og Fleury ikke skammede sig ved at bære,
det er hos os for ringe ikke alene for en Lærer i
en Latinsk Skole, men og for en Skolemester hos
en Herremand paa Landet. Den ferste har længe
været Rector, og denne vil være Hofmester. Naar
* vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
