Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114. Blad. 127
viisning om Ligheden imellem den Høieste og
Laveste blandt Menneskene. Derved blev i hans
Siel opvagt en høi Tanke om sig selv, som
ophøiede ham til den Fornemste af sine Medborgere,
og en høiere Ydmyghed, som giorde den ringeste
Medborger lige saa stor i hans Øine, som den
Fornemste, og lige saa vigtig som han selv.
Derred ansaae han sig hverken for stor til at
ad-Ihyde, eller for liden til at befale.
Af denne reene Kilde og af hans
fortreffelige Hierte fled denne Billighed, som besieler
alle hans Drifter. Det var saa langt fra, at
det blev ham tilladt at giøre sig selv til Maalet
for alle sine Haudlinger, at han meget mere blev
tilig vant til at finde i andres Lyksalighed en
ligesaa indtagende Fornøielse, som i sin egen. Han
var i sin Barndom aldrig gladere, end naar
noget Fornøieligt hændtes en af hans
Lege-Brødre, og aldrig stoltere, end naar han havde været
et Middel dertil. ö
I hans fyrige Ungdom udvikler dette
ædelmodige Sindelav sig mere og mere hos ham.
Han brænder allerede af en ædel Begierlighed til
at bruge det til Fædrenelandets Beste. Han
foragter de Vellyster og Fornøielser, som kunde
afholde ham fra denne høie Bestemmelse. Han
udvælger sig ædlere og den værdigere
Beskæftigelser. Med en utrættelig Flid, og med en
ö umæt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
