Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115. Blad. . 141
vant til at nægte sig selv nogen Lyst, var han selv
utaalmodig i den mindste Lidelse, og denne
Kielenskab giorde ham medlidende mod alle dem, som
han holdt ved Fødselen berettigede til at være
ligesaa vel lyksalige som han. Han ynkede altid en
Mand af samme Stand, naar han ikke havde
Formue til at holde lige saa prægtigt et Bord, og
lige saa mange Opvartere, og han var for god,
eller, som andre kaldte det, før blød til at nægte
et Fruentimmer af Seraillet, eller en Yndling
noget af det, som de begierede, om det og skulde
kiøbes med en Slaves Helbred eller Liv. Naar
han besaae Herlighederne af sit Serail, og
Mængden af de Personer, som i den største udvortes
DOverfledighed hemmelig sukkede over Frihedens
Forliis, græd han ofte af Glæde, fordi Skiebnen
havde givet ham Formue til at giøre saa mange
Mennesker lykkelige; men han kunde tillige, uden
at falde en Taare, see de blodige Skuespil af
Slaver, som han lod fegte mod vilde Dyr, for at
fornoie et Fruentimmer eller en fornemme Mand.
Det eneste, som undertiden forstyrrede
Orans Glæde i Livet, var Frygt for den
Forvandling, som hans Siel, efter Bramanernes
Lerdom, skulde underkastes efter Dsden; men
der var kuns faa saadanne Skiebner til i Verden,
som hans, og for en Mand, som Oran, var den
ö — utaalelig, at han efter Døden skulde blive
mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
