Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115. Blod. 147
Rigdomme; og hans første ulyksalige
Forvandling giorde, at han følte denne Lykke i saa het
en Grad, at, hvor stolt han end havde været
som den rige Oran, var han dog endnu langt
stoltere som Skiøde-Hund. Men denne
Lyksalighed varede ikke længere end den var nye. Da
han var bleven vant til idelige Opvartninger,
rørte de ham ikke mere, og den nydeligste Mad
smagte ham ikke bedre end de Straa, som han
spiste i Stalden. Han blev saa lækker og
kielen, at han ikke vidste selv hvad han vilde; og
naar hans Frue ikke lagde ham ret paa sin Pude,
eller gav ham et kierligt Slag med Enden af sin
Vifte, blev han ofte syg af Bitterhed.
Forandringen i hans Vilkaar var for stor, og hans nye
Feængsel for prægtigt, til at merke strax, at han
i dette forgyldte Buur var mere Slave, end da
han var sin egen Tieners Asen; men tilsidst
følede han det. Meget sielden blev det ham
tilladt at gaae ud, og aldrig uden at være enten
bundet til hans Frues Side ved et Baand, eller
blive baaret paa hendes Arm. Endelig, da han
var bleven mæt af det Gode, som han nød, og
felte kuns Frihedens Tab, blev dette ham saa
utaaleligt, at, naar han saae de andre Dyr springe
i Engene, ønskede han ofte at være et Asen igien.
Omsider ynkedes Guderne over ham, og en Aand
Ølev sendt for at forlose ham. „ Du har
forl K 2 5 segt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
