Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119. Blad. 185
ter mange Aars Skolegang og Academiske
Øvelser lærer, er at kunde snakke dristig og længe i et
dodt Sprog om Videnskaber, hvori han ingen
Forelæsninger har hørt, sielden læst meer end een
Bog, og hvoraf kuns de allerførste Grunde ere
ham bekiendte.
Men, hvorledes, sagde Manden, meener
De vel, at man kunde rette denne Feil i
Underviisningen, hvorved baade Videnskaberne og
Veltalenheden lide saa meget, at lærde Folk ofte
baade tænke og skrive slettere end andre? I
stedet for at anvende saa lang Tid, svarede jeg, paa
den Veltalenhed, som man agter saa lidet, og
saa liden Tid paa de Videnskaber, om hvilke
man taler saa meget, troer jeg, at ikke alene
Videnskaberne, men og Veltalenheden, vare bedre
tiente dermed, at man i den almindelige
Underviisning anvendte mindre Tid paa denne for at
anvende mere paa hine. Vi behøve til alle
Forretninger i Livet Indsigt i Videnskaberne og
Historien, og deres adskillige Deele staae i saa nøie
en Forbindelse med hinanden, at enhver behøver
nogen Hielp af de andre. Brugen af
Talekonsten udkræver i alle Tilfælde Indsigt i
Videnskaberne og Historien, men Brugen af disse
udkræver ikke altid hele Talekonstens Styrke. En
Forenning af begge er den høieste Fuldkommenhed af
den menneskelige Forstand; men til denne
Fuldö M 5 kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
