Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Y122. Blad. 217
Raden til den Lærde. Officeren fik Mod igien,
og loe paa Hofmandens og den Riges Bekost-
ning; men den Lærde kunde endnu ikke glemme,
at Cicero holdt en Mand som ham føor en Barbar,
øg at Socrates vilde lære ham, at han vidste
inte. Den Skiønne fornøiede sig saa meget
over disse virkelige Forvandlinger, som hun saae
i hendes Tilbederes Ansigter, at hun hørte
hendes egen Forvandling, som kom til Slutningen,
med en uforandret Mine, hvilken, om den ilke
just kom fra Hiertet, dog tilkiendegav, at hun
havde bragt det meget vot i den Sonst- at
- sig.
Frietwnkeren havde imidlertid hert, Poad
h forelaste, uden megen Bevægelse. En
foragtelig Smiil, som tilkiendegav, at Alting var
ham ligegyldigt, var det eneste, som jeg kunde
udpresse af ham. Dette Blad giorde lidt mere
Virkning end de forrige. Dersom Alt, hvad
man lærer, sagde han, om et tilkommende Liv,
var saa vittigt som denne Fabel — Sielenes
Vandring er ikke saa urimelig; men med alt
dette, Madame, frygt ikke for at blive en Mohr;
jeg garanterer Deres Skiønhed mod alle
Tilskuere — Derpaa fulgte en Strøm af flere
Letsindigheder, som bleve sagde med saadan en
Frekhed, at ingen loe uden han selv. Lad mig
see, sagde han, om der ikke i denne Bog er
no-O 5 get
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
