Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1224. Blad. 229
han skal snart befinde, at jo større disse Fortrin
ere, jo længere de have nydt dem, des mindre
søles og des snarere glemmes de. Det ringeste
Onde, og Frygten derfor alene er nok til at give
de ubehagelige Følelser Overvægten i en Tilstand,
som er saa lyksalig, at Manglerne neppe burde
merkes engang. Enten Menneskene veie det
Onde og Gode i deres egne Omstændigheder, eller
de maale sig med andre, har det Onde altid
Overvægten. En Dags Lidelse er nok, for at
beklage sig over den Skiebne, som har forundt os
mange lyksalige Aar, og det mindste Tab giør, at
vi glemme det Gode, som vi endnu have tilbage,
tillige med alt hvad vi have at haabe. Saa
tilbøielige som vi ere til at maale os med dem, der
have mere end vi, saa rart er det, at vi sætte
vores Lyksalighed i Ligning med andre, som have
mindre. Et eeneste Menneske, som er lidt
lykleligere, er nok til at berøve os al Følelse af den
Lyksalighed, som vi besidde fremfor mange
Tusinde, og hvor meget end disse lide, veier det
dog i vore Tanker sielden op imod den mindste
Mangel, som vi føle selv. Ligesom enkelte
Personer dømme, saa dømme og heele Folk. De
overlade til andre at beregne alle de Fordele, som de
misunde dem, og bekymre sig kuns selv om at tælle
de Mangler, som gijøre alle disse Fortrin til intet.
d. — Stater havde for lang Tid siden hverken
P 3 havt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
