Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128. Blad. * 271
Fornuften lærer os selv, at Menneskets
Lyksalighed beroer fornemmelig paa dets indvortee
Forfatning, paa Tænkekraftens og Begierlighe-
dernes Overeensstemmelse; den lærer, at vore
Handlinger ikke ere ligegyldige, at nogle befordre
pores Lyksalighed, andre hindre den: men Er-
farenhed viser tillige, at denne naturlige Forskiel
hverken altid indsees, ikke heller altid bevæger;
at vi foruden den naturlige Kundskab om Ondt
og Godt, behøve at advares og paamindes af
gorældre, Lærere og Lovgivere, og at deres
Advarseler, endskiønt de tiene til vort eget Beste,
ikke altid bevæge os, dersom de ei forbindes med
Trusler og Løfter; og endelig at disse Trusler og
køfter ikke virke, uden saavidt man er forsikret
om deres Opfyldelse. Naar vi overveie disse
eenfoldige og bekiendte Sandheder, som ere
grundede i Menneskets Natur, enten vi betragte det i
Huusstanden eller i den borgerlige; kan det da
komme os saa utroeligt for, at det høieste Væsen,
som alle fornuftige Kreatures første Fader og
øverse Lovgiver, har fundet det fornødent at advare
øs paa en besynderlig Maade om nogle
Sandheder, som tiene til at befordre vores evige Beste;
et han har forbundet visse Straffe og Belønnin-
ger med sine Befalninger; og endelig, at naar
Vi overtræde disse Befalninger, tillader hans
Viiswm hverken at ophave Straffen, eller at give
os
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
