Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135. Blad. 325
starere vente, at han vil bebreide dem det
Overdrevne i deres Iver? Vi finde ogsaa, at han f.
Er. erklærer den Afskyc, de havde for
Samarinnerne, saavel ved sin Lære, som ved sit
Exemgel, for ugudelig. De ferste Christne vare
nødetil at opofre alt, hvad de havde kiert,
Famisl, Gods, Fædreneland, og Livet selv.
Chrisendommen paalagde dem intet, som kunde
forlde dem til at forsømme deres borgerlige Pligter.
Ren det var at befrygte, at de, af en alt for
naturlig Kierlighed til Fædrenelandet, kunde be-
hages til at tilsidesætte de høiere Forbindelser, som
de vare Religionen skyldige; derfor tager Chri-
sus Auledning til at holde Kierlighed til Gud og
Kierlighed til Forældre imod hinanden, og paa-
haer, at ingen, som elsker Fader eller Moder
nere end ham, kan være hans Efterfølger og
Discipel. ö
Disse Betragtninger kunde alt være nok
sor at giore Shaftsburys Indvendinger til in-
tt, i det de vise, at hans Paastand er ubillig.
Øen vi behøve ikke at forlade Religionen her, vi
kunde endnu gaae videre. Thi hvem kan tvivle
daa, at Christendommens hellige Stifter har
lendt den store Pligt, at elske sit Fædreneland,
ig vidst at sætte Priis paa den. Han, som ag-
ter Kierlighed til Forældre saa høit, at han sætter
den ved Siden af Kierlighed til Gud, han, som
Æ 3 erklærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
