Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
hagelig som for mig, er, at de Beviser, som jeg
i dette Blad anfører for Sielens Virkelighed,
gielder ikke om dem, og at saa vist som det er, at
ö nogle Mennesker have Siele, saa vanskeligt er
det af denne Grund at bevise det om alle.
Naar vi betænke, hvor uendelig mange Be-
greber og Fornemmelser et Menneske, som
bruger sin Fornuft, har fremfor det fuldkomneste
Dyr, hvis Legemes Bygning dog saa meget
ligner vores, kan da nogen Fornuftig vel troe, at
der kunde være saa stor Forskiel imellem disse i
Hæseende til Legemet saa lige Kreaturers
Tænkekræfter, dersom Tænkekræfterne havde deres
Grund i Legemet alene? Alle sandselige
Fornemnelser, ere de ikke uden nogen betydelig Forskiel
de samme? og hvoraf kommer det da, at disse
Begreber, som fattes med lige Klarhed baade af
Mennesker og Dyr, opløses og igien
sammenbindes paa saa utallige Maader af det ene Kreatur,
som i Henseende til alle Legemets Egenskaber dog
ikke altid er det fuldkomneste? Et Dyr har
skarpere Syn, et andet finere Hørelse, et har mere
Styrke, et andet lever længer; og naar vi
igiennemgaae alle de Fuldkommenheder, som kan
forklares af Legemets Organisation, er ikke en
enese, hvori jø Mennesket overgaaes af en
Dyre-Art. Fornuften er det eneste Fortrin; men
denne er og paa Menneskets Side saa stor, at alle
Dyrs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
