Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139. Blad. 357
Renneskene, og om de ere muelige, skulde det
uden Tvivl være af stor Betydenhed i Sædelæren,
om man af Erfarenhed kunde bevise, at der
virkelig ere saadanne Handlinger til, og endnu
mete, om man tillige beviste, at en Soldat, en
Bonde virkelig har giort noget faadant; thi dersom
disse Folk, som hverken have Videnskaber,
Opdragelse eller stor Oplysning i Religionen, som
kve daglig iblant saadanne Mennesker, hvis
Omgang kan fordærve den beste Natur, og hos
hvilke deres stolte og herskesyge Medborgere søge at
undertrykke alle de Følelser af Menneskelighed,
Ære og Friehed, som kunde opløfte Hiertet til
Ídle Gierninger; dersom disse Folk, siger jeg,
hersom en Soldat, en Bonde kan tænke og
handsaaledes, hvor store Gierninger maae vi da vel
dente af vore Adelsmænd, vore Geistlige, vore
Øfficerer, vore Lærde? Og hvor uovervindelig
naae saadant et Folk ikke være, hos hvilket
denne Tænkemaade hersker fra de fornemmeste og
llogeste Folk i Staten, indtil den ringeste
Alnue? Hvad skulde andre Nationer endog med de
terste Rigdomme kunde formaae mod et Folk,
hos hvilket Troeskab og Ære har saa stor en Magt,
uen Soldat ikke engang forlanger Penge for at
giøre sin Pligt?
Saadanne Mennesker have ikke bedre
Forsand, sagde nyelig en lærd Mand, i et Selskab,
3 3 hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
