Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
*
ö 142. Blad. 393
ö samme i Henseende til Stammefædrene af de tre
5- Romerske Familier; i Stedet for
deres rette Navne, Sergius, Memmius og
Cluö entius, kalder han dem Segeste, Mnesthee og
Cloante, endskiønt de sidste Navne nu ikke klinge
kdre- vore Ørne, end de første.
ö Endskièønt Poeterne undertiden toge sig
P* Friehed fremfor Talerne, at forandre
Personernes Navne, maatte de dog begge beholde
Navnene af Stederne. Hvor slet maae Navnet
af en Landsbye eller et andet ringe Sted have
klinget i deres Øren, som kiendte det? Og hvor
mange saadanne Steder nævnes ikke af Virgil og
Horass? Det samme gielder og om Navnene af Dyr
og Planter. Naar Virgil f. Ex. beskriver
Merkurs Tyvagtighed, ved at ligne ham med en
Strandfugl, mener man, at han med Villie har
udelukt det Ord Mergus, fordi det syntes
nedrigt.
Ligesom Alderdommen skiuler det Redrige
og Almindelige i Stilen, saa legger den og et
Dekke over det Tvungne, det Unaturlige, det
Dristige, Usædvanlige og Nytp. Et Ord, som
haa den Tid, da Forfatteren skrev, stødte
Læseten, enten fordi det var gammelt og gaaet af
Brug, eller og fordi det var nyt, kommer os nu
ikke mere underligt for end andre. Cicero
bruger mange saadanne Ord, som han selv har giort,
Bb 5 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
