Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Den patriotiske Tilskuer.
Lærdomme har i Fornuftighed saa store Fortrin
for den Romerskcatholske, at ingen Naturalist
eller Deist længe kan betænke sig paa at foredrage
den, naar han ferst er overbeviist om Skriftens
guddommelige Oprindelse. Dette er Hovedsagen,
og alle andre Andersøgninger maae sættes til Side
saa længe, indtil denne er afgiort. I de fleste
nye Forsvarsskrifter blander man derimod ofte
disse Ting tilsammen, og giør Hovedsagen derved
ofte meget vanskelig. De første Christne Lærere
holdte sig til denne alene; havde de undertiden,
som Origenes, besynderlige Meeninger, saa
paanedte de dog ingen dem. De maatte vel, siger
man, bruge den Forsigtighed, fordi de havde med
Hedninger og Vantroe at giøre; men er Kirkens
Tilstand nu omstunder ikke fast af samme
Beskaffenhed? De gamle Lærere havde selv været
Hedninger; hverken menneskelig Myndighed, eller
verdslig Ære, eller Opdragelse, eller en
Philosophie, som var lempet efter Religionen, havde
nogen Deel i det Samtykke, med hvilket de
antoge Religionens Sandheder. Hos os derimod,
som ere opfødte i Kirkens Skiød, giere alle disse
Ting saa megen Virkning paa Sindet, og
blande sig ofte saa meget i Religionens Beviser, at
det er vanskeligt at adskille dem saa nøie som det
behoves, naar vi skulde overbevise Folk, der ikke
antage andre Grunde end de, som kunde bevises
umid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
