Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143. Blad. 401
Troen paa Jesum, siger Origenes til Svar
paa det første, er baade en Virkning af Guds
Naade og af Overbeviisning. Der er altid
noget i vores Kundskab, endog naar vi betragte
alene de menneskelige Videnskaber, som vi ikke
kunde tilskrive os selv, og som vi maae ansee for en
Slags Lykke. Grakerne selv skulde tilstaae, at
saadan en Lykke har megen Deel i de
Omstændigheder, som har dannet deres største Viise. Det
et Lykken f. Ex., hvilken de maae tilskrive den
Leilighed, som de have havt til at blive undervi-
* af den eller den gode Lærer, og at omgaaes
bise og dydige Folk. Det, som man kalder
Lykke og Ulykke, har saaledes ofte i de største Genier
giort meget til at frembringe det, som forskaffer
dem saa megen Anseelse i Verden, og til at give
dem det gode Sindelav, som man siden anseer
sor en Virkning af deres Fornuft alene.
Vi holde os derfor forbundne, siger han
didere, at lempe os i Underviisningen efter de
Eenfoldiges Begreber. Det første, som vi
giøte, er at indprente dem Foragt for Afguder.
Dernæst opløfte vi deres Siele til den sande Gud, og
hrmane dem, at ikle give Skabningen den Ære,
som alene tilkommer Skaberen. Endelig lære
i dem at kiende en Forsoner, og vise dem,
hvorledes saa mange Prophetier om Messias ere
opsyldte i Christo. Dersom de ere stærke nok, fore
Sneedorffo Skrift. 3. Bind. Ce vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
